Dansk fedmeforskning får økonomisk saltvandsindsprøjtning

De to nye centre skal give forskere og politikere ny viden og nye værktøjer i kampen mod fedmeepidemien,der er en af vor tids store sundhedsmæssige udfordringer.

Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed (FøSu) under Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har afsluttet sin årlige uddeling. Der blev i alt givet 13 bevillinger for et samlet beløb på 145 mio. kr.

Hos FøSu er der stor tilfredshed med uddelingen:

– Det er glædeligt at kunne støtte så mange fremragende forskningsprojekter. Ikke mindst når der som her er tale om spørgsmål, der er af stor betydning for mange menneskers trivsel, siger Erik Bisgaard Madsen, viceadministrerende direktør i Danish Meat Association og siden 1. oktober i år formand for FøSu.

Alle 13 bevillinger går til forskningsprojekter, hvor det offentlige og erhvervslivet går sammen om at løfte udfordringerne. Det sætter sit præg på projekterne. For dem alle gælder, at der er en betydelig medfinansiering fra virksomhederne. Og at der er fokus på nytteværdi.

– Med den store centerbevilling på 40 mio. kr. til Danish Obesity Research Center har vi fx besluttet at satse stort ved at samle de bedste kræfter i Danmark til at finde nye løsninger på fedmeproblematikken, forklarer Erik Bisgaard Madsen.

60 millioner til forskning i fedme

To af bevillingerne skal være med til at sikre, at dansk fedmeforskning får optimale arbejdsbetingelser:

40 millioner til et nyt dansk forskningscenter i fedme: Danish Obesity Research Centre

Centret, der samler 15 forskergrupper fra hele landet, skal undersøge, om bestemte næringsstoffer i kosten har betydning for, om mennesker udvikler fedme. Projektet bygger videre på resultaterne fra NUGENOB og DIOGENES, to store forskningsprogrammer under EU's 5. og 6. rammeprogram.

20 millioner til nyt forskningscenter på Danmarks Tekniske Universitet

Centret skal forske i udvikling og produktion af designede kostfibre. Projektet skal bidrage til at give os fødevarer, der er rigere på fibre og dermed sundere og mindre fedende.

Længere nede på siden fortæller vi mere om de to store centerbevillinger.

Relevans, effekt og forskningshøjde

I sin vurdering har FøSu lagt vægt på både relevans, effekt og forskningshøjde. Og det er ikke tilfældigt:

– Det er den overordnede ramme, som Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse har lagt ned over alle vores programkomiteer, forklarer bestyrelsesformand, direktør Peter Elvekjær, Grundfos Management A/S.

– For DSF er det ikke nok, at forskningen er på højt internationalt niveau. Den skal også være relevant. Og så skal vi føle os overbeviste om, at resultaterne får en effekt. Derfor er det særdeles tilfredsstillende, at de to første centerbevillinger, DSF uddeler, går til forskningsmiljøer på højt internationalt niveau, der arbejder med områder, som er af stor betydning for mange menneskers livskvalitet og som samtidig har et stort erhvervsmæssigt potentiale, siger Peter Elvekjær.

Unge forskere bliver også tilgodeset

Forskeruddannelse er en anden af Det Strategiske Forskningsråds mærkesager. Tilsammen vil de 13 bevillinger finansiere cirka 40 ph.d.'er og post docs.

Yderligere oplysninger

Erik Bisgaard Madsen, mobil: 4045 0883.

Peter Elvekjær, mobil: 2040 3460.

Fuldmægtig Niels Michael Petersen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf.: 3544 6381, e-mail:

Til kamp mod fedme – to store centerbevillinger

Med de to store centerbevillinger sætter Det Strategiske Forskningsråd fokus på et stort samfundsmæssigt problem: Kraftig overvægt og de sygdomme, der følger i kølvandet på overvægten.

Tallene taler deres tydelige sprog: I 2004 var knap ni procent af de danske mænd og 11 procent af de danske kvinder svært overvægtige.

Danmark får et nyt forskningscenter om fedme

FøSu har bevilget 40 mio. kr. til Danish Obesity Research Centre – et center som består af femten førende forskergrupper fra hele landet samt fire erhvervsvirksomheder med interesser i produktudvikling inden for fødevarer.

Grupperne vil forske i vores kosts næringsstoffer og undersøge de stoffer, som ikke har med energibalancen at gøre. Energibalancen handler om, at vi tager på, hvis vi indtager flere kalorier, end vi forbrænder.

Men fedme drejer sig om andet end bare for meget mad. Projektet vil fokusere på stoffer i kosten, som formodes at virke på anden måde end ved deres energiindhold på udvikling af fedme og dens følgesygdomme.

Disse stoffer omfatter forskellige typer fedtstoffer (umættede fedtsyrer og transfedtsyrer) og nedbrydningsprodukter af kostens proteiner, for eksempel mælkeprotein.

Forskerteamet vil også forsøge at kortlægge, hvordan de forskellige substanser i kosten spiller sammen indbyrdes og sammen med energibalancen.

Det er velkendt, at fx fedme på maven er farligere end fedme på hofterne og lårene, fordi fedme på maven kan føre til hjerte-karsygdomme, mens fedme på hofter og lår nærmest beskytter mod disse sygdomme.

Projektet skal sikre, at vi får mere – og mere detaljeret – viden om, hvordan de forskellige former for fedme fører til følgetilstandene.

Dermed vil læger og behandlere kunne udarbejde kostråd og behandlingstyper, der forhåbentlig er mere effektive end de hidtidige tilbud.

Mere viden vil samtidig gøre fødevareindustrien i stand til at udvikle bedre og sundere fødevarer.

De femten forskergrupper vil arbejde med hver deres fokusområde i projektet, som løber over seks år, men der vil også være samarbejde på tværs af grupperne og med de fire erhvervsvirksomheder.

Yderligere oplysninger

Centerleder, professor Thorkild I. A. Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse ved Center for Sundhed og Samfund på det gamle Kommunehospital i København, tlf.: 3338 3860, e-mail:

Super-kostfibre skal skabe sundere mad

I hele den vestlige verden spiser vi stadigt flere forarbejdede fødevarer og stadigt mere fastfood. Men der er efterhånden en stigende efterspørgsel efter nye fødevarer, der kan forebygge fedme og fedmerelaterede sygdomme som sukkersyge og hjerte-karsygdomme.

Fibre er særligt gavnlige, og nu er forskere ved at udvikle en ny type sundhedsfremmende fibre.

FøSu har afsat 20 mio. kr. til et nyt strategisk forskningscenter på Danmarks Tekniske Universitet: Biologisk Produktion af Kostfibre og Prebiotika.

Her skal forskere fra Institut for Kemiteknik og BioCentrum sammen med forskere fra industrien udvikle og forfine eksisterende plantefibre.

Plantefibre, såsom kostfibre og prebiotika, indvirker positivt på mikrofloraen i tarmsystemet. Prebiotika kan nærmest siges at være modstykket til antibiotika.

Hvor antibiotika er baktieriehæmmende, fremmer prebiotika væksten af gavnlige bakterier. Bakterierne er bl.a. gavnlige, fordi de kan have en positiv virkning på immunsystemet.

I forskningscentret, som også omfatter samarbejde med Herlev Hospital, bliver der etableret en teknologisk platform til netop at undersøge de nye prebiotikas virkning på immunsystemet.

Udgangspunktet for projektet er plantemateriale, som er til overs efter industriel produktion af sukker, kartoffelstivelse og øl. Ved hjælp af nye, biologisk baserede teknikker raffineres dette materiale på molekylært niveau.

En central idé i projektet er, at man ved hjælp af enzymer 'klipper' præcist den molekylestruktur ud af plantematerialet, som man skal bruge. Eller man klipper fibrene ned til byggestensniveau og opbygger nye. Resultatet er fibre med specifikke, gavnlige egenskaber.

Forskerholdet har valgt at tage udgangspunkt i restprodukter fra sukker-, kartoffelstivelses- og ølproduktion, fordi indledende undersøgelser tyder på, at plantefibrene i dette materiale har særligt lovende fysiologiske effekter som prebiotika.

Viser forsøgene, at forskerne har ret, skal der igangsættes en produktion i stor skala af de nye 'superfibre'.

Yderligere oplysninger

Centerleder, professor Anne Meyer, Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet. Tlf.: 4525 2909, fax: 4593 2906,
e-mail:

Om FøSu's 2006-uddeling

Tre puljer

De 145 mio. kr., som FøSu gav ved denne uddelingsrunde, stammer fra tre forskellige puljer:

• 94 mio. kr. til Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil.
• 26 mio. kr. til Sundhedsindsats mod udefra kommende påvirkninger.
• 25 mio. kr. til Biologisk produktion.

77 interessetilkendegivelser

Det er første gang, at FøSu anvender interessetilkendegivelser. Der kom 77 interessetilkendegivelser. 26 blev bedt om at indsende en ansøgning. Heraf fik 13 en bevilling.

DSF's særlige krav

Det Strategiske Forskningsråd stiller en række krav til forskning, der modtager støtte fra rådets programkomiteer.

Der lægges fx vægt på, at projekter, der modtager støtte, skal:

• adressere problemstillinger, der er vigtige for samfundet
• løses i samspil med erhvervslivet
• øge samspillet mellem offentlig og privat forskning
• indeholde et væsentligt element af forskeruddannelse.

Pressemeddelelse fra Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Fødevarer og Sundhed.