Videre til indhold. | Videre til menunavigation

09.11.2006

Den ny innovationspolitik – et debatoplæg

Ugebrevet Mandag Morgen har udarbejdet rapporten"Den ny innovationspolitik", som lægger op til debat om, hvordan en ny innovationspolitik kan hjælpe danske virksomheder til at overkomme barrierer i arbejdet med innovation.

Innovationskraften er målt systematisk i 114 af landets mest innovative virksomheder og offentlige institutioner. Analysen giver således et indblik i, hvordan innovation i praksis håndteres i Danmark.

Debatoplægget gennemgår desuden de vigtigste tendenser på den internationale innovationsdagsorden

Målet med debatoplægget er ikke at give det fulde svar på udformningen af den ny innovationspolitik, men at styrke debatten og inspirere Rådet for Teknologi og Innovation i rådets arbejde med at sikre danske virksomheder de bedst tænkelige vilkår i det internationale innovationskapløb.

Rådet for Teknologi og Innovation er ved at udarbejde handlingsplanen InnovationDanmark 2007-2010, som kommer til at indeholde rådets udmøntning af regeringens innovationspolitik i de kommende år. Handlingsplanen forventes offentliggjort primo 2007.

Yderligere oplysninger

Kontorchef Thomas Alslev Christensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf.: 3392 9373, e-mail:

Pressemeddelelse fra Rådet for Teknologi og Innovation.