Forskning der nytter – og som samfundet accepterer
Nanoteknologien rummer en verden af nye muligheder – men den rejser også en række sundhedsmæssige, miljømæssige og etiske spørgsmål.
Erfaringer med andre nye teknologier viser, at det er for sent at igangsætte risikovurderinger, når teknologien skal til at tages i brug. Derfor mener Det Strategiske Forskningsråd, at en vurdering af accept og risiko bør integreres i forskningen.
Indlæg offentliggjort i Jyllands-Posten 31. oktober 2005.
Af Forskningschef Jørgen Staunstrup, IT-Universitetet, medlem af Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse.
For få år siden var 'nano' et ord, der kun optog en snæver kreds. I dag taler selv skolebørn om nano, nanovidenskab og nanoteknologi.
EU investerer i disse år store beløb i nanoteknologiske forsknings- og innovationsprogrammer. Her i Danmark er vi også godt med. Både Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har fokus på nanoteknologi.
For Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse er nanoforskning et vigtigt fokusområde. Vore midler er bundet op på de satsningsområder, der er bestemt i finansloven, bl.a. de spændende perspektiver, der ligger i at koble forskningen inden for nano, bio og it.
I 2005 har vi alt i alt omkring 50 mio. kr. til forskning, der kombinerer nano, bio og it. Og i 2006 håber vi at have omkring 98 mio. kr. til disse tre områder.
Fremtiden står på spring
Forskere verden over arbejder i disse år intenst på at forvandle og omsætte nanovidenskab til konkrete nye produkter og anvendelser – nanoteknologi. Allerede i dag er medierne fyldt af historier om de muligheder, som disse nye teknologier vil give os. Det meste er stadig fremtidsvisioner. Men det går stærkt – om få år håber vi på at se mange konkrete anvendelser.
De kritiske røster
Midt i denne begejstring rejser der sig også røster, der advarer mod risici ved den nye teknologi. Nogle kritikere peger fx på, at der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den nye teknolog, hvis det viser sig, at nanopartiklerne kan gennembryde levende væv, når vi trækker vejret eller på anden måde kommer i berøring med nanopartikler.
Andre sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de nye teknologier vil påvirke miljøet, mens andre igen sætter fokus på de etiske spørgsmål: Hvilke af de mange muligheder, som de nye teknologier rummer, er vi som samfund parat til at acceptere?
Brug for en grundig og sober debat
Det Strategiske Forskningsråd hilser debatten velkommen. Vi har brug for en grundig diskussion af de mange problemstillinger, som denne nye teknologi rejser.
Vi vil derfor gerne kvittere for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter og Arbejdsmiljøinstituttet forleden i Eigtveds Pakhus i København satte spørgsmålet om nanoteknologiens påvirkning af helbredet på dagsordenen.
I Det Strategiske Forskningsråd har vi haft en diskussion af, hvordan vi bedst tackler de væsentlige problemstillinger, som de nye teknologier rejser. Og hvordan vi sikrer, at samfundet accepterer disse nye teknologier. Efter bestyrelsens vurdering er brugernes accept nemlig en vigtig drivkraft for forskningen.
Vi er overbeviste om, at dette bedst sker ved, at en vurdering af miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske konsekvenser løbende inddrages i den forskning og udvikling, der fører frem til de mange nye anvendelser af nanoteknologien.
Risikovurdering skal ikke være noget, der igangsættes bagefter – når forskningsresultaterne skal implementeres, men et centralt aspekt, der integreres i arbejdet.
Vi har derfor vedtaget, at sådan en teknologivurdering – herunder en vurdering af de sundhedsmæssige risici – bør være en integreret del af udmøntningen af de nuværende strategiske forskningsprogrammer.
Pressemeddelelse fra Det Strategiske Forskningsråd.
