Tværvidenskabelig hjerneforskning som eksperiment
En utraditionel sammensætning af forskere er måske det, der skal til, for at kurere neurologiske sygdomme. Og en utraditionel form for forskningsfinansiering er det, der måske gør det muligt. Ud over at være et eliteprojekt, er MINDLab også et eksperiment med en ny form for forskningsfinansiering.
Hjernen er fællesnævneren for den utraditionelle sammensætning af forskere, der de kommende år skal forsøge at finde behandlingsmetoder til nervesygdomme som Alzheimer's Sygdom og Parkinson' Sygdom.
Læger, antropologer, fysikere og sprogfolk er nogle af de faggrupper, der fra hvert sit hjørne af videnskaben vil bidrage til at løse den fælles opgave.
Ambitionen med det store tværfaglige forskningsnetværk er bedre at forstå hjernen. Målet er at kunne behandle en række lidelser, som berører over en fjerdedel af danskerne.
Professor Leif Østergaard fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet siger om initiativet:
- Traditionelt har forskere fokuseret på et niveau ad gangen. Man har enten 'nedenfra' set på, hvordan hjernens molekyler eller celler opfører sig isoleret set. Eller man har 'ovenfra' set på, hvordan mennesker vekselvirker og lærer. Men det har vist sig, at vi kan forstå langt mere, hvis vi kombinerer forskellige tilgange. I MINDLab er der derfor mange forskellige faggrupper.
En tillidsøvelse
At forene forskere fra vidt forskellige kulturer synes som lidt af en øvelse. Og Leif Østergaard siger da også:
- Noget af det, der kom lidt bag på mig som leder var at opleve, at det er en tillidsøvelse for nogle forskningsledere at skulle dele penge med folk uden for eget forskningsområde. Tillidsøvelsen går ud på, at man i denne type tværdisciplinært samarbejde er en del af et meget stort netværk. Forskningen udvikler sig meget dynamisk, så det indebærer, at man som forskningsleder er med til at allokere fælles midler til ideer, som senere vokser ud af projektet - men måske ved et andet fakultet - hvor nogle ser det som sikrere at bruge pengene på sit eget.
Hjerneforskeren fortsætter:
- De gammeldags universitetsstrukturer med skarpt opdelte fakulteter og institutter har måske nogle steder fremelsket en kultur, hvor man tænker i 'kasser' og vægrer sig ved at sætte det faglige arvesølv i spil. UNIK-programmet har klart været en gulerod i forhold til at vove sig ud af de 'traditionelle' fagligheder - i første omgang på det ideologiske plan.
I det øjeblik man står med pengene, og forskningsledere har valget mellem at investere dem hos sig selv eller sammen med de andre, er der helt klart nogle gamle kulturer, som kommer i spil. Det skete også hos os, og var den mest udfordrende del for mig som leder af projektet. Men jeg synes den faglige begejstring har sejret – man kan dyrke sin nysgerrighed med et bredere 'udsyn', samtidig med at man er forankret i sin egen faglighed. Projektet har fundet sit eget liv.
På Aarhus Universitet er man i øvrigt nu i gang med at ændre den 'gamle' universitetsstruktur, så den bliver mere dynamisk og stimulerer den vigtige tværfaglige uddannelse og forskning.
Et UNIKt eksperiment
Det er en bevilling på 120 millioner kroner fra Videnskabsministeriets UNIK-program, der har gjort netværket muligt. UNIK er et resultat af globaliseringsstrategien fra 2006, hvor der blev udbudt 480 millioner kroner i konkurrence universiteterne i mellem.
Intentionen var, at universiteterne skulle etablere elitesamarbejder inden for egne fakulteter, der så skulle konkurrere i åben konkurrence. MINDLab er et af fire UNIK-konsortier.
Ved MINDLabs åbningsseminar for nylig understregede både rektor på Aarhus Universitet Lauritz Holm-Nielsen og direktør i Forsknings- og Innovationsstyrelsen Inge Mærkedahl UNIK-programmets eksperimenterende karakter.
Lauritz Holm-Nielsen sagde blandt andet:
- UNIK-programmet er et vigtigt eksperiment med dansk forskningsfinansiering. UNIK-programmet tillod os at bruge en strategisk tilgang, eftersom det er universitetet og ikke den enkelte forsker, der stod bag ansøgningerne. Dermed kunne vi sikre en overordnet strategi mellem AU og UNIK-programmet.
Det betragtelige beløb, der udgør finansieringen, tillader os at planlægge på længere sigt. Det giver ro til at skabe cutting-edge forskning. UNIK-programmet er i sandhed unikt, idet det henvender sig til både fri og strategisk forskning og inviterer til at tænke i tværfaglige samarbejder.
Inge Mærkedahl fulgte tråden op:
Det var ikke helt let at skabe et nyt program som UNIK. Det skulle ikke være som de traditionelle basisbevillinger til universiteterne – til trods for at det skulle distribueres direkte til dem. Det skulle heller ikke være som de midler, der distribueres gennem forskningsrådene, eftersom det er universiteterne og ikke de enkelte forskere, der kæmper om pengene. Det blev noget midt i mellem. Det er en form for basisbevilling, der opnås gennem konkurrence.
Målet er at skabe forskning i verdensklasse inden for sit udvalgte område. Finansieringen går til et excellent, dynamisk og tæt koordineret forskningsnetværk, der involverer relaterede forskningsområder indenfor et område med perspektiver.
MINDLab er præcis et sådan netværk. Derfor ser jeg dagen i dag som en mulighed for at glædes over dansk forskning og for Aarhus Universitet.
Inge Mærkedahl sluttede sin åbningstale med ordene:
- UNIK-initiativet er en del af en international tendens, hvor der eksperimenteres med offentlig finansieret forskning. Målet er at facilitere store og langsigtede investeringer og prioriterede forskningsområder for dermed at stimulere hver enkelt institutions strategiske planlægning.
Flere og flere lande søsætter initiativer, der bedst kan kaldes en form for konkurrenceudsatte basisbevillingsmidler, hvor målet er at udvikle eliteforskning. UNIK-initiativet er dermed en del af en international tendens, hvor der eksperimenteres med forskningsfinansiering. Ingen ved hvor det fører hen – men mange er villige til at prøve det af.
