Samarbejde om forskning er vejen til vækst
I Børsen d. 9. juni 2011 debatterer Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse, om behovet for at prioritere internationalt forskningssamarbejde.
”Den 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet. Forskning, innovation og vækst kommer til at stå højt på den politiske dagsorden.
Men bliver de gode intentioner også omsat til konkret handling?
BRIK landene har i alt 2,5 mia. forbrugere og forventes i 2030 at stå for knap 50 % af verdens økonomi. Europa kan hurtigere - end vi selv tror - blive hægtet af væksttoget. Der er brug for politisk lederskab og handling.
Spørgsmålet er, om EU-landene reelt er villige til at nedprioritere andre områder til fordel for både forskning og innovation?
Omlægning af støtte
Det vil være befriende, hvis ministrene fx kan blive enige om at omlægge landbrugsstøtten til forskning og innovation. Det vil være en beslutning med fremtidsperspektiv.
Pengene kunne i stedet anvendes til forskning og innovation inden for f.eks. det biobaserede samfund, sunde kvalitetsfødevarer, dyrevelfærd og bæredygtig naturforvaltning.
I Det Strategiske Forskningsråd har vi gode erfaringer med at stille krav om internationalt samarbejde.
Over de sidste tre år er der sket en stigning i antallet af projekter med aktiv deltagelse fra internationale parter fra omkring 30 % til næsten 90 % i 2010.
Værditilvækst
Det giver en værditilvækst, når nogle af verdens førende forskere f.eks. aktivt deltager i offentligt-privat samarbejde f.eks. om forskning i optimering af anvendelsen af affald til produktion af energi.
Det gavner det danske samfund, når danske og internationale forskere samarbejder om udvikling af en dynamisk, matematisk model, der kan forudsige, hvordan ændret anvendelse af antibiotika vil påvirke udviklingen af antibiotikaresistente bakterier i grise og i fødevarer.
Både den enkelte borger og erhvervslivet har en interesse i at mindske risikoen for at overføre resistente bakterier til mennesker via fødekæden.
Men det er ikke nok, at det internationale samarbejde foregår på projektniveau. Vi skal også turde indgå i samarbejde, hvor vi ikke på forhånd er sikre på, at danske forskere får en bevilling på det beløb, som f.eks. Det Strategiske Forskningsråd bidrager med.
Udbyttet ved internationale forskningssamarbejder kan ikke kun måles i penge. Alene samarbejdet med førende forskere i f.eks. EU-lande giver værdi til forskningen.
Store beløb
Der er behov for, at samarbejdet mellem medlemslandene i EU kommer op i tempo, og at der kommer store beløb på bordet.
Det Strategiske Forskningsråd har f.eks. besluttet at deltage i et forskningssamarbejde med landene omkring Østersøen. Fokus er på havmiljø og miljøteknologi.
Landene omkring Østersøen bidrager med 50 mio. euro og EU-Kommissionen bidrager også med 50 mio. euro.
Denne investering på 100 mio. euro har en størrelse, som gør det interessant for både forskere, offentlige myndigheder og virksomheder at indgå i strategiske forskningsaktiviteter, som har innovationspotentiale til gavn for vækst og velfærd.”
