Dialog om rummet – dets udnyttelse og anvendelse
Videnskabsministerens rådgivende Rumudvalg indkalder herved til åben dialog om dansk udnyttelse og anvendelse af rummet. Svarfrist fredag den 15. april 2011 kl. 12:00
Rumudvalget ønsker at få et samlet overblik over danske interesser, engagement, ideer og muligheder i rummet
Dialogen retter sig mod alle interessenter og omfatter f.eks. forskere, forskningsmiljøer, institutioner, myndigheder, organisationer, virksomheder, forskningsråd og fonde.
Formålet med dialogen er dels at give alle interesserede mulighed for at komme til orde, dels at Rumudvalget får et samlet overblik over danske interesser, engagementer, idéer og muligheder i rummet for såvel forskere, offentlige myndigheder, erhvervslivet samt for den civile anvendelse af rumrelaterede tjenester og ydelser.
Svarfrist fredag den 15. april 2011 kl. 12:00 i vedlagte skabelon, som sendes elektronisk til Rumudvalgets sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen på e-mail . Mærk besvarelsen ”Dialog om rummet – svar fra xxx”




