Nye medlemmer til Det Frie Forskningsråd
Forsknings- og Innovationsstyrelsen indkalder hermed forslag om medlemmer til Det Frie Forskningsråds faglige råd. Fristen er tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.00
Forslag om medlemmer til Det Frie Forskningsråd
Forsknings- og Innovationsstyrelsen indkalder hermed forslag
til medlemmer af Det Frie Forskningsråds faglige råd:
- Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
- Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers
- Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv
- Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
- Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion
Der indkaldes forslag til medlemmer inden for alle fagområder.
Det Frie Forskningsråd støtter dansk forskning baseret på
forskernes egne initiativer og yder rådgivning om forskning
til regering og folketing.
Samtlige medlemmer af Det Frie Forskningsråd skal være
anerkendte forskere og skal tilsammen repræsentere en bred
faglig indsigt i dansk og international forskning.
For at kunne opfylde ligestillingslovens intentioner om ligelig
kønsfordeling i råd og nævn må Forsknings- og Innovationsstyrelsen
i særlig grad anmode om, at der foreslås kandidater
af begge køn.
Samtidig opfordrer Forsknings- og Innovationsstyrelsen til
indstilling af medlemmer med international erfaring fra
nuværende eller nylige forskningsophold i udlandet. Og
fremhæver, at rådet skal bidrage til at styrke formidlingen
og anvendelsen af forskningsresultater. Kandidaten skal være
adspurgt, inden hun/han foreslås.
Find mere om indkaldelsen, kontaktoplysninger, lov om
forskningsrådgivning mv. på Det Frie Forskningsråds hjemmeside
Forslag skal være Forsknings- og Innovationsstyrelsen i
hænde tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.00.
Forsknings- og Innovationsstyrelsen




