Løn- og personaleadministration i Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Videnskabsministeriets kommentar til artikel om fejl i Forsknings- og Innovationsstyrelsens lønadministration, i Politiken torsdag den 2. december 2010.
Politiken havde torsdag den 2. december 2010 en artikel omhandlende fejl i Forsknings- og Innovationsstyrelsens lønadministration. Baggrunden for artiklen er, at Rigsrevisionen i sommeren 2009 var på revisionsbesøg i Forsknings- og Innovationsstyrelsens Personaleenhed, hvor Rigsrevisionen reviderede løn- og personaleadministrationen.
Rigsrevisionen fandt, at der var fejl og mangler i en række løn og personalesager, og at det i nogle tilfælde havde ført til forkert udbetalt løn.
Efterfølgende er løn- og personaleadministrationen som led i en generel omorganisering flyttet fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til en ny Koncern HR enhed i departementet i Videnskabsministeriet. Alle personalesager er gennemgået, og der er rettet op, hvor det er påkrævet.
Rigsrevisionen var i marts 2010 på løn- og personalerevision i Koncern HR. Rigsrevisionens samlede vurdering var, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerer tilfredsstillende og opfylder de krav, der kan stilles til god og pålidelig løn- og personaleforvaltning.
Kontaktpersoner:
Koncerncenterchef Line Skytte Mørk Hansen (tlf.nr. 3392 9940)
HR-chef Tina Rose Schou (tlf.nr. 3395 5231)




