Konkurrence: Videnskabsminister for en dag
Vil du opleve en videnskabsministers arbejdsdag og køre i ministerbil? Så har du chancen for at vinde en dag i selskab med videnskabsminister Helge Sander
Videnskabsministeriet udskriver nu en konkurrence, 'Bliv minister for en dag', hvor præmien er en dag i selskab med videnskabsminister Helge Sander. Vinderen af konkurrencen får mulighed for at komme helt tæt på ministeren og opleve en dag på jobbet som videnskabsminister.
For at deltage i konkurrencen 'Bliv minister for en dag' skal du sende en mail til Videnskabsministeriet på , hvor du svarer på spørgsmålet 'hvorfor er forskning vigtig for mig?' (max 600 tegn). Videnskabsministeriet vælger det bedste svar, og vinderen får direkte besked. Konkurrencen og betingelserne for at deltage er nærmere beskrevet på www.forsk.dk/konkurrence. Frist for at indsende svar er den 24. april 2010.




