Fakta om Forskningsbarometeret 2009
Der er i flere medier blevet fremført en kritik af opgørelser i Forskningsbarometeret 2009. Dette notat sammenholder kritikpunkterne med fakta om de relevante opgørelser i barometeret.
Kritikpunkt
Det er langt fra alle OECD-lande, der er med i den sammenlignelige analyse. Kun 20 lande indgår. Store lande, Danmark normalt sammenlignes med, på forskningsområdet som Storbritannien, Sverige, Nederlandene, Frankrig og USA er ikke medtaget i analysen.
Fakta
Alle de 20 OECD-lande, som der er data for, er med i analysen. Ønsket har været at gengive et så konkret billede af forskningsområdet som muligt. Det samlede materiale er derfor lagt frem. Hvis OECD fremover frembringer data for Storbritannien, Sverige, Nederlandene, Frankrig og USA, vil dette blive inkluderet i kommende opgørelser.
Kritikpunkt
De lande, der bruger mindre end Danmark, og som derved leder til konklusio-nen, at Danmark prioriterer forskningsbevillinger til humaniora og samfundsvidenskab langt højere end de øvrige OECD-lande, er Australien, Belgien, Tjekkiet, Finland, Island, Irland, Luxembourg, Mexico, Polen og Slovakiet
Fakta
Alle OECD-lande, uanset om de er store eller små, og uanset om de er meget eller mindre forskningsintensive er med i tabellen, såfremt data har været tilgængelig. Det anses for at være misvisende at slette nogle af landene fra OECD’s liste, inden tallene udgives i en dansk publikation.
Belgien, Finland og Island er ligesom Danmark små forskningsintensive vesteuropæiske lande. På den baggrund er det i høj grad relevant at sammenligne Danmark med disse lande. Desuden er otte af de ti nævnte lande deltagere i EU's 7. rammeprogram og er derfor lande, som mange danske forskere og virksomheder samarbejder med om forskning og udvikling.
Kritikpunkt
Tallene bag sammenligningen viser, at der kun i fire ud af 19 tilfælde er tal for 2007. For de 15 andre lande må man nøjes med tal fra 2006, 2005 og 2003.
Fakta
Forsknings- og Innovationsstyrelsen har anvendt de nyeste, tilgængelige data for alle de 20 OECD-lande, som OECD har offentliggjort. Dette er en normal statistik praksis.
Barometerets metode er udførligt beskrevet i selve publikationen på side 56, hvor der står: "I forhold til hver af de fire indikatorer sammenlignes den danske forskningsprofil med den bredest mulige kreds af OECD-lande, som datagrundlaget tillader, og med de nyeste tilgængelige data for hvert land. Det betyder, at kredsen af sammenligningslande og sammenligningsåret kan variere, og at konklusioner på tværs af sammenligninger skal drages med varsomhed. Sammenligningslandene fremgår af hver sammenligning”
Kritikpunkt
Danmark prioriterer i realiteten ikke højere forskningsbevillinger til humaniora og samfundsvidenskab end de øvrige OECD-lande.
Fakta
Forskningsbarometer 2009 viser, at Danmark bruger relativt flere midler på sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab sammenlignet med udlandet. Modsat forholder det sig med udgifterne til naturvidenskab, hvor Danmark ligger 20 procent under gennemsnittet i de øvrige OECD-lande. Det teknisk videnskabelige område fylder i Danmark under 50 procent af gennemsnittet i udlandet.
Kritikpunkt
Det er useriøst at medtage Japan og Sydkorea i beregningerne, eftersom disse lande har angivet, at de ikke forsker i samfundsvidenskab og humaniora.
Fakta
Data, som OECD har udgivet, og som OECD derfor har vurderet til at være relevant, er anvendt i forskningsbarometeret. Det ville give anledning til tvivl om forholdene på forskningsområdet, hvis Forskningsbarometeret spekulerede i, hvorvidt forskellige lande muligvis har mere eller mindre forskning end det, som de internationale statistikker viser.
Helt konkret er problemet, at hvis man først vælger at slette et par af de tyve OECD-lande, fordi de ikke har leveret data for samtlige seks hovedområder, bør man samtidig slette tre andre lande i tabellen (Italien, Irland og Island).
Disse lande har nemlig kun udspecificeret en del af deres forskning på hovedområder, mens resten ligger under "uspecificeret". Dermed er deres besvarelse ikke komplet i fht. OECDs kategorisering på seks hovedområder. I givet fald kommer man dermed ned på at kunne sammenligne Danmark med 14 andre lande.
Hvis man yderligere blandt disse 14 lande kun vælger de lande, der besidder data fra samme kalenderår, for eksempel 2006, kommer sammenligningsgrundlaget ned på ti lande.
Forsknings- og Innovationsstyrelsen har valgt at medtage alle de 20 lande, hvorfra der er data.
