Forskningskommunikationsprisen 2009 - indstil nu
Komiteen for Forskningskommunikationsprisen søger dygtige forskningsformidlere.
Nu er det igen tid til at indstille kandidater til Forskningskommunikationsprisen. Prisen er indstiftet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at belønne forskere, der gør en særlig indsats for at formidle deres forskning på en spændende og vedkommende måde til den brede offentlighed. Prisen skal samtidig skabe større anerkendelse af de formidlingsaktiviteter, som forskere tager initiativ til ud over deres traditionelle videnskabelige arbejde og undervisning.
Alle kan indstille kandidater til prisen, og både forskere fra det offentlige og det private kan indstilles. Med Forskningskommunikationsprisen følger 100.000 kr.
Frist for indstilling:
Mandag d. 12. januar 2009 kl. 12:00.
Indstilling til prisen:
Indstillingen består af en begrundelse for indstillingen (max to A4-sider) samt et kort CV (max to A4-sider). For at indstille en kandidat, skal man følge kravene i det fulde opslag på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Projektleder Karin Ilsøth Rasmussen, , tlf. 33955268




