Videre til indhold. | Videre til menunavigation

11.12.2008

Vigtig information om Det Frie Forskningsråds forårsopslag 2009

Forsinkelse af forårsopslag

I forlængelse af aftale om fordeling af globaliseringsmidler til forskning og udvikling den 5. november 2008 indgået af regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er der kommet nye regler for universiteters og statslige forskningsinstitutioners medfinansiering. Dette medfører ændringer i Det Frie Forskningsråds finansiering af forskningsansøgninger. Derfor bliver annonceringen af Det Frie Forskningsråds forårsopslag 2009 forsinket. Rådet forventer at kunne annoncere de fem opslag medio januar 2009 og beklager de gener, dette har for forskere, der ønsker at søge rådet om midler. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har desværre ikke aktuelt mulighed for at vejlede nærmere om de kommende opslag.

Hovedansøgningsfristen er fortsat mandag den 2. marts 2009.