Kursus: Skriv en konkurrencedygtig ansøgning til FP7 (engelsk)
Formålet med kurset er at lære forskere og administratorer, hvordan de skriver en professionel og konkurrencedygtig ansøgning til EU's 7. rammeprogram (FP7). Kurset holdes på engelsk og finder sted den 21. marts 2012 i København.
Dato: 21.03.2012
Sted: Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V.
Kurset til dig der...
skal i gang med, eller er i gang med, at skrive en ansøgning. Kurset retter sig især mod:
- Forskere og administratorer på universiteterne
- Virksomheder
- Rådgivere og brancheorganisationer.
Dr. Sean McCarthy fortæller om kurset
Dit udbytte
Kurset beskriver de ofte forekommende problemer i forbindelse med at skrive en ansøgning og succeskriterierne for ansøgninger.
Kurset giver tips til, hvordan man kan indhente informationer, hvordan man vælger strategiske partnere og hvordan man undgår gentagelser i skrivningen af ansøgningen.
Indhold
Kurset fokuserer på hovedemner som:
- FP7 – et hurtigt overblik over FP7
- Hvem er hvem i FP7?
- Forskningsprioriteter i FP7
- Forskningsmodeller
- Juridiske og finansieller regler i FP7
- Evaluering – hvordan ansøgninger bliver evalueret
- Konsortium – hvordan finder man de bedste partnere
- Effekt – hvordan beskrives projektets "potentielle virkning"
- Implementering – hvordan beskrives implementeringen af projektet
- Ansøgningstips – hvordan forenkler man processen i ansøgningsskrivningen.
Kursusform
Kurset veksler mellem præsentationer og kursisternes aktive deltagelse.
Sprog
Kurset og det udleverede materiale vil være på engelsk.
Kursusmateriale
Der vil blive udleveret et omfattende kursusmateriale.
Kursusleder
Sean McCarthy har specialiseret sig i kurser om EU's rammeprogram. Siden 1997 har mere end 36.000 forskere og administratorer fra 2.700 forskningsinstitutioner i 29 lande deltaget i et af hans kurser. Sean McCarthy har været involveret i udviklingen af EU's rammeprogram siden starten af 1980'erne.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til EuroCenter på e-mail: – senest 14 dage før kurset. Angiv venligst:
- navn
- titel
- virksomhed/forskningsinstitution/brancheorganisation,
- adresse
- telefon
- EAN- eller CVR-nummer
- kursusnummer.
Betaling
Vi udsender en faktura efter kurset.
Afmelding
Fristen for framelding er 14 dage før kurset. Efter denne dato er det ikke muligt at framelde sig kurset uden at tabe kursusgebyret. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet.




