Informationsmøde om nye muligheder for EU-tilskud til rumforskning
I slutningen af juli 2010 offentliggør EU et opslag efter forsknings- og udviklingsprojekter inden for rumforskning. EuroCenter inviterer derfor, i samarbejde med DTU Space, til informationsmøde hos DTU Space i København den 20. august 2010.
Dato: 20.08.2010
Sted: DTU Space, Juliane Maries Vej 30, 2100 København Ø
- Overvejer du at søge EU-finansiering til din forskning?
- Arbejder du inden for udvikling af ny rumteknologi?
- Rådgiver du forskere og erhvervsfolk om at deltage i og lede EU- projekter?
- Ønsker du at få den nyeste viden inden for området?
Så mød op til informationsmødet om Space-programmet og få viden om og overblik over blandt andet:
- De aktuelle muligheder inden for EU’s rumforskningsprogram.
- Fagområder du kan søge i dette opslag og hvilke krav EU stiller
- Hør om det nye Rumudvalg i DK
- Gode råd fra tidligere deltagere i EU-projekter
- Muligheder for at deltage i 7. rammeprogram.
Hovedvægten af arrangementet vil være på den aktuelle opslag efter projektforslag samt den del af programmet, der administreres af ESA. Ansøgningsfristen forventes at blive december 2010.
Målgruppe
Virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter, brancheorganisationer, rådgivere m.m. med interesse for internationale projekter relateret til rumfart og rumforskning. Informationsmødet henvender sig til alle potentielle ansøgere til rumforskningsprogrammet under EU’s 7. rammeprogram (FP7).
Program
| Tidspunkt | Emne |
|---|---|
| 10.00 - 10.30 | Registrering |
| 10.30 - 10.45 | Velkomst v. DTU Space |
| 10.45 - 11.45 | Rumforskningsprogrammet 2011 • Gennemgang af den kommende indkaldelse • Arbejdsdelingen mellem EU og ESA • ESA ITT’er v. kommunikationsmedarbejder Tobias Skovbjerg Gräs, DG Enterprise and Industry, Space Research and Development Unit, European Commission |
| 11.45 – 12.10 | Det nye Rumudvalg v. Specialkonsulent Gorm Kofoed Pedersen, IPC, Forsknings- og Innovationstyrelsen. |
| 12.10 - 12.30 | Pause – kaffe/te |
| 12.30 - 12.50 | Gode råd fra en erfaren koordinator v. DTU Space |
| 12.50 – 13.00 | Hvorfor deltage i det 7. rammeprogram og hvordan kan EuroCenter hjælpe. v. Fuldmægtig Evin Cilgin, EuroCenter, Forsknings- og Innovationsstyrelsen |
| 13.00 | Afrunding |
Arrangør
Mødet er arrangeret i et samarbejde mellem EuroCenter under Forsknings- og Innovationsstyrelsen og DTU Space.
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage i informationsmødet.
Tilmelding senest den 13. august 2010 via . Angiv venligst navn, virksomhed/organisation, telefonnummer og e-mail samt emne og dato for informationsmødet.




