Informationsmøde om ERC – Det Europæiske Forskningsråd og IDEAS programmet
EuroCenter og Aarhus Universitet står for dette informationsmøde om mulighederne for EU-tilskud fra ERC med særlig fokus på Starting Grants. Mødet finder sted i Århus den 2. september 2010.
Dato: 02.09.2010
Sted: Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Århus C, Bygning 1421, Mødelokale 2
Kom og hør om det nye opslag til Starting Grants. På mødet kan du høre det danske medlem af Det Videnskabelige Råd under Det Europæiske Forskningsråd, Jens Rostrup-Nielsen, samt en yngre forsker, der har fået ERC Starting Grant i 2009.
Om IDEAS
Programmet henvender sig til forskere inden for alle fagdiscipliner, og forskeren kan selv vælge sit forskningsområde.
- Der uddeles over 56 milliarder kr. over en periode på syv år (2007-13). Midlerne gives til "frontier research", der bedst kan forklares som grundforskning, der er risikobetonet, er af verdensklasse, og ofte multidisciplinær.
- "Starting Grants" henvender sig til kommende forskningsledere, som er i gang med at etablere eller konsolidere et uafhængigt forskerhold. Ordningen er målrettet lovende forskere, der har bevist, at de har potentiale til at blive uafhængige forskningsledere.
Udbytte
På informationsmøderne får du viden om og overblik over blandt andet:
- De aktuelle muligheder inden for IDEAS-programmet med fokus på Starting Grants med forventet ansøgningsfrister oktober – december 2010
- Praktiske erfaringer fra en yngre forsker, der for nylig har fået en ERC-bevilling
- EuroCenters services.
Målgrupper
- Yngre lovende forskere med potentiale til at blive kommende forskningsledere, som er i gang med at etablere eller konsolidere et uafhængigt forskerhold.
- Erfarne forskere, som allerede har etableret sig som uafhængige forskningsledere.
Arrangør
EuroCenter, Forsknings- og Innovationsstyrelsen i samarbejde med Aarhus Universitet.
Pris
Deltagelse i informationsmødet er gratis.
Sprog
Arrangementet holdes på dansk.
Program
| Tidspunkt | Emne |
|---|---|
| 12.30 – 13.00 | Registrering og forfriskninger |
| 13.00 – 13.10 | Velkomst v. prof. Mogens Nielsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet |
| 13.10 – 13.40 | Kort introduktion til de særlige grants under IDEAS programmet. Hvordan er det gået hidtil for danske ansøgere? v. Fuldmægtig, national kontaktperson og programkomitémedlem for ERC, Jan Corner-Walker, EuroCenter |
| 13.40 – 14.40 | Præsentation af ERC og IDEAS programmet og den aktuelle indkaldelse for Starting Grants v. Dr. tech. Jens Rostrup-Nielsen, medlem af det Videnskabelige Råd under Det Europæiske Forskningsråd |
| 14.40 – 15.00 | Pause med forfriskninger |
| 15.00 – 15.30 | Erfaringer med at søge ERC Starting Grants. En ansøger, der fik et ERC Starting Grant i 2. ansøgningsrunde fortæller om erfaringer og projekt. v. seniorforsker, lektor, cand.psyk., PhD Morten Overgaard, Regionshospitalet Hammel Neurocenter |
| 15.30 – 15.45 | Hvordan kan EuroCenter hjælpe og hvilke tilskud er der til at skrive en ansøgning under FP7? v. fuldmægtig, national kontaktperson og programkomitémedlem for ERC, Jan Corner-Walker, EuroCenter |
| 15:45 – 16:00 | Spørgsmål og afrunding v. fuldmægtig, national kontaktperson og programkomitémedlem for ERC, Jan Corner-Walker |
Mødeleder: Fuldmægtig, national kontaktperson og programkomitémedlem for ERC, Jan Corner-Walker, EuroCenter
Tilmelding og frister
Tilmeldingsfristen er den 25. august 2010.
Tilmeld dig via e-mail . Angiv venligst navn, virksomhed/organisation/universitet, adresse, telefonnummer og e-mail samt emne og dato for informationsmødet.




