EnergiForsk2010
Det Strategiske Forskningsråd arrangerer i samarbejde med EUDP-sekretariatet i Energistyrelsen, Energinet.dk, Dansk Energi samt Højteknologifonden konferencen EnergiForsk2010 mandag d. 21. juni 2010 kl. 9.30-16.00 i IDA-huset, København
Dato: 21.06.2010
Sted: IDA-huset, Kalvebod Brygge 31-33, København V
Hovedtemaet på EnergiForsk2010 bliver at vejlede potentielle ansøgere til de forskellige energiforskningsprogrammer samt sætte fokus på den overordnede teknologiudvikling med udgangspunkt i udvalgte emner. Hensigten er ikke at gå i dybden med enkelte teknologier, men at sætte teknologiudviklingen i perspektiv med udgangspunkt i valgte emner.
Ud over årets konferenceprogram er der følgende faste indslag på konferencen:
- Informationsstande for hvert enkelt program, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sagsbehandlere om ansøgningsprocedurer og regler
- Lejlighed til at netværke og lave aftaler med andre potentielle ansøgere
- Emneopdelt posterudstilling, hvor udvalgte projekter vil blive inviteret til at præsentere deres projekt.
Publikationen Energi2010 udgives i forbindelse med konferencen.
Konferencen vil blive afviklet i en form, hvor tilhørerne får rig mulighed for at gå i dialog med energiforskningsprogrammerne og indlægsholderne.
Deltagelse i konferencen er gratis.
BEMÆRK: Grundet sammenlægningen afholdes fremover hverken et særskilt Infomøde i Fredericia i august eller en separat Energiforskningskonference i juni.




