Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Seminar i Luxemburg om mulighederne for at deltage i EU-projekter om sprogteknologi og maskinoversættelse

Europa-Kommissionen arrangerer et seminar om sprogteknologi. Seminaret finder sted i Luxemburg den 14 og 15. januar.

Dato: 14.01.2009

Sted: Luxemburg, Conference Centre, Jean Monnet Building


Seminaret er organiseret af de medarbejdere i Europa-Kommissionen, som arbejder med dette område.

Formål og målgruppe

Seminaret fokuserer på de muligheder, som ansøgere har i EU's 7. rammeprogram samt i EU's innovationsprogram for IKT (ICT PSP). Derudover er det er en væsentlig del af seminaret, at de europæiske spillere på området netværker og skaber kontakter til hinanden.

Seminaret, der afholdes på engelsk, henvender sig til forskere og andre, der arbejder inden for sprogteknologi og maskinoversættelse.

Tilmelding 

Seminaret finder sted i Luxemburg den 14. og 15. januar. Det er gratis at deltage i seminaret, men rejse og overnatning skal du selv betale. Fristen for tilmelding er den 19. december. Du kan tilmelde dig via linket i højre spalte.

Yderligere informationer

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om de to EU-programmer, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Astrid Cermak, telefonnummer 3544 6284, e-mail .