Kursus: Styr dit FP7-projekt sikkert i havn
Koordinatorens værktøjskasse klæ’r dig på til opgaven. Kurset om koordinatorrollen i et FP7-projekt holdes den 22. april 2009 i Eigtveds Pakhus i København.
Dato: 22.04.2009
Sted: Eigtveds Pakhus, lokale IV, Asiatisk Plads 2 G, 1448 København K
Kravene til koordinatoren i et FP7-projekt er komplekse. De spænder fra strategi over interkulturel indsigt og kommunikation til regnskabsforståelse. Forbered dig på rollen og få redskaber til at løfte opgaven professionelt og med pondus
Udbytte
Kurset sætter fokus på koordinatorrollen i et FP7-projekt. Gennem oplæg, eksemplar og praktiske øvelser bliver du konfronteret med udfordringer fra en koordinators dagligdag og får værktøjer til at håndtere de forskellige udfordringer, som du helt sikkert vil møde. Efter kurset har du:
- Overblik over de vigtigste dokumenter i koordinatorens arbejde
- Viden om hvordan du bruger dokumenterne i praksis
- En bedre forståelse af koordinatorens mangeartede opgaver
- En brugbar ”værktøjskasse” af dokumenter, som du kan bruge som opslagsværk og værktøj i dit arbejde som koordinator.
Hovedemner på kurset
Disse emner bliver gennemgået på kurset:
- Projektændring
- Rapportering
- Hvorfor er konsortieaftalen vigtig?
- Kommunikation med konsortiet.
Undervisningsform
Kurset kombinerer oplæg med gruppeøvelse.
Undervisere
EuroCenters egne undervisere og ekstern underviser.
Sprog og kursusmateriale
Der undervises på dansk. Meget af kursusmaterialet er på engelsk.
Der udleveres en fyldig kursusmappe med bl.a. koordinatorens værktøjskasse.
Forudsætninger
Der kræves et vist kendskab til FP7 for at få fuldt udbytte af kurset.
Holdstørrelse
Der er maksimalt 25 deltagere på kurset.
Målgruppe
- Medarbejdere, der skal varetage rollen som koordinator i et FP7-projekt fx administratorer og forskere på universitetet eller fra det private erhvervsliv
- Medarbejdere, der planlægger at varetage rollen som koordinator
- Erfarne FP6-koordinatorer, som ønsker at fylde ”hullerne” ud
Kursusleder
Elsebeth Hagen
3544 6294
Elsebeth Hagen vejleder forskere og erhvervsfolk om FP7 med fokus på programmerne om sikkerhed fødevarer og transport.
Dato og tidspunkt
22. april 2009, kl. 9-16
Kursusnummer
90422
Pris
3.000 kr.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til EuroCenter på e-mail senest fredag den 17. april kl. 12. Angiv venligst navn, virksomhed/ forskningsinstitution/brancheorganisation, adresse, telefon, e-mail, EAN- eller CVR-nummer, samt kursusnummer. Du kan også tilmelde dig på telefon 3544 6240.
Betaling
Vi udsender en faktura.
Afmelding
Fristen for framelding er 14 dage før kurset. Efter denne dato er det ikke muligt at framelde sig kurset uden at tabe kursusgebyret. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet.




