Kom og hør om dine job- og karrieremuligheder i Videnskabsministeriet
Kom til åbent Hus tirsdag den 3. februar 2009 kl. 17-20 i Bredgade 40, 1260 København K.
Dato: 03.02.2009
Kunne du tænke dig at arbejde med projekter som Grøn it, innovationscentrene i Shanghai, Silicon Valley og München eller Forskningens Døgn?
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i universitetsuddannelserne eller markedsføre danske uddannelser i udlandet?
Så kom til Åbent Hus tirsdag den 3. februar 2009 kl. 17-20 i Bredgade 40, 1260 København K.
Program
| Tid | Aktivitet |
|---|---|
| 17-17.30 | Departementschef Uffe Toudal Pedersen byder velkommen og svarer på spørgsmål |
| 17.30-17.45 | Kontorchef Søren Nedergaard – tidligere attaché fra Innovationscentret i Silicon Valley – holder oplæg om sit arbejde på innovationscentret |
| 17.45-18.45 |
Besøg de forskellige stande:
|
| 18.50-19.50 | Hør Arne Nielsson – foredragsholder, Coach og ti-dobbelt verdensmester i kanoroning – tale om coaching, personlig udvikling, teamwork, arbejdsglæde og samarbejde |
| 19.50-20.00 | Afslutning og udtrækning af quizvinder |
Arrangementet er gratis og er for alle, der ønsker at vide mere om karrieremulighederne og de mange spændende opgaver, der løses i Videnskabsministeriet.
Husk at medbringe dit CV, hvis du ønsker en gennemgang af samme.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Troels Danielsen på 3544 6318 eller Lise Jürgensen 3544 6257 i HR-sektionen.
Om Videnskabsministeriet
Vores overordnede mål er at gøre Danmark til et førende iværksætter- og netværksbaseret vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Vi består ud over departementet af: CIRIUS, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, IT- og Telestyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Vi har over 20 forskellige uddannelsesbaggrunde repræsenteret i medarbejderstaben. Vi er en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for kompetence- og karriereudvikling samt fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, så arbejdsliv og privatliv balancerer. Vores opgaveløsning er baseret på værdierne respekt, samarbejde, entusiasme og ambition. Vi har en uformel omgangstone, og et af vores mål er, at det skal være sjovt at gå på arbejde.




