Informationsmøde om FP7-opslag inden for energi
Arbejdsprogrammet for Energi forskning i EU's 7. rammeprogram er stadig under forhandling. Men allerede nu planlægger Europa-Kommissionen et informationsmøde i Bruxelles om mulighederne i energi-opslaget. Mødet finder sted mandag den 14. september 2009.
Dato: 14.09.2009
Sted: Europa-Komissionen. Bruxelles
Vil du netværke og kende opslagenes krav og muligheder i tide inden deadline så sæt kryds i kalenderen. I år er det en rigtig god idé, idet et af opslagene forventes af få deadline allerede i oktober 2009.
Udbytte af mødet
Der er mange fordele ved at deltage i Europa-Kommissionens arrangement. Du kan få mere viden om indkaldelserne. Det gør det nemmere at indgå i en aktiv og fremadrettede dialog med medarbejdere i Europa-Kommissionen omkring dit projektforslag.
Du kan også møde andre projektpartnere, og gøre dig bemærket overfor medarbejderne i de to generaldirektorater med ansvar for energitemaet i FP7: DGTREN for Transport og Energi, samt DGRTD for Forskning og Teknologisk Udvikling.
Partnertræf
I forlængelse af Europa Kommissionens informationsdag mandag den 14. september er der tirsdag den 15. september et partnersøgningsarrangement. På EU sprog kaldes det 'Brokerage Event'. Her stiller de nationale kontaktpunkter, NCP'erne, sammen med Europa Kommissionen de rette rammer til rådighed for projektdeltagere, som ønsker at finde egnede partnere til konkrete projektforslag.
Forventede deadlines
Deadline for projektforslag til FP7-ENERGY-2010-1 forventes allerede at falde i oktober 2009. Dette opslag vedrører den del af arbejdsprogrammet 2010, der er under DGRTD's ansvar. Der er således ingen tid at spilde, hvis du gerne vil byde ind med et projektforslag.
Opslaget FP7-ENERGY-2010-2 forvaltes og finansieres af DGTREN. Det forventes at få deadline i marts 2010.
Tilmelding
Fra torsdag den 30. juli 2009 kan du tilmelde dig Europa-Kommissionens informationsmøde på hjemmesiden for EU’s 7. rammeprogram - CORDIS. Det er samme dag som arbejdsprogrammet for energi offentliggøres på CORDIS – se linket i højremenuen.
Yderligere oplysninger
Vil du orientere dig om de forventede opslag, inden du beslutter dig for at rejse til Europa-Kommissionens informationsmøde i Bruxelles, så kontakt EuroCenter.




