Det Kreative og Innovative Samfund - informationsmøde den 30. marts
Informationsmøde om strategisk forskning inden for brugerdreven innovation, kulturforståelse og fremtidens offentlige sektor - velfærdsforskning.
Dato: 30.03.2009
Sted: FUHUs konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K
Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for det Kreative og Innovative Samfund inviterer til informationsmøde for alle, der er interesserede i opslaget for 2009 vedr. temaerne ”brugerdreven innovation”, ”kulturforståelse” og ”fremtidens offentlige sektor (velfærdsforskning)”. Opslagstekster offentliggøres primo marts.
Mødet finder sted mandag den 30. marts kl. 13-16 i FUHUs konferencecenter, København.
Få indblik i årets opslag
Formålet med mødet er, at give forskere og andre mulige projektpartnere indblik i årets opslag. Deltagerne får desuden mulighed for at stille spørgsmål til medlemmerne fra programkomiteen og møde mulige kommende samarbejdspartnere.
Program (foreløbigt):
- 13.00: Registrering
- 13.15: Velkomst v/ formanden for programkomiteen, Hans Siggaard Jensen
- 13.30: Om opslaget v/ Elisabeth Flensted-Jensen, medlem af programkomiteen
- 14.00: Erfaringer med samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder v/ professor Kim Halskov, bevillingshaver
- 14.20: Erfaringer med tværfagligt samarbejde og samarbejde med SMV’er v/ professor Jacob Buur, bevillingshaver
- 14.40: Mulighed for spørgsmål
- 15.00: Reception med mulighed for at stille spørgsmål til programkomitémedlemmerne og møde mulige fremtidige samarbejdspartnere
- 16.00: Tak for i dag
Tilmelding
Tilmelding skal ske ved at sende en e-mail til senest torsdag den 26. marts (bemærk ny tidsfrist). Angiv venligst navn, adresse, e-mail, institution/virksomhed. Når du tilmelder dig bedes du angive:
1) hvad du kan tilbyde mulige samarbejdspartnere
2) hvilke kompetencer du mangler i dit projekt
3) hvilket tema du påtænker at søge.
Har du allerede nu yderligere spørgsmål, du ønsker besvaret på mødet, bedes du også angive disse i mailen.
Kontakt
For yderligere information kontakt venligst:
Fuldmægtig Karen Thommesen e-mail: , tlf: 3395 5272
Fuldmægtig Sidsel Hougaard, e-mail: , tlf: 3544 6248




