Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Strategiseminar om øget innovation i den offentlige sektor

– Hvordan skaber vi bedre service og bedre arbejdspladser i den offentlige sektor?

Dato: 07.05.2008

Sted: Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1260 København K.

Vi har hørt det før: den offentlige sektor står over for betydelige udfordringer. Der kommer til at mangle hænder i den offentlige sektor. Der bliver flere og flere ældre, som får behov for offentlige ydelser. Borgernes krav til offentlig service der passer ind i deres hverdag stiger. Samtidig skal udgifterne holdes nede.

Det stiller betydelige krav om nytænkning og innovation i den offentlige sektor.

Derfor er Rådet for Teknologi og Innovation og Videnskabsministeriet i gang med at lave en strategi for innovation i den offentlige sektor. Initiativet udspringer af trepartsaftalen mellem regeringen og organisationerne KL, LO, AC, FTF og Danske Regioner samt rådets handlingsplan ”InnovationDanmark 2007-2010”.

Du har nu mulighed for både at få inspiration til at gøre den offentlige sektor innovativ og til at få konkret indflydelse på, hvad den nye strategi for øget innovation i den offentlige sektor skal indeholde. Vi afholder den 7. maj kl. 9 – 15 et strategiseminar, hvor vi ønsker din hjælp til indhold og fokusering af strategien.

Strategiseminaret vil dels omhandle innovation i den offentlige sektor generelt, dels hvordan der kan arbejdes med forskellige drivkræfter for innovation (medarbejderne, brugerne, samarbejde med erhvervsliv, forskning og ny teknologi) og dels de udfordringer, muligheder og behov der er inden for fem specifikke områder (ældreområdet, sygehus og sundhedsområdet, beskæftigelse- og arbejdsmarkedsområdet og børn/unge- og uddannelsesområdet og barrierer og rammevilkår).

En uge inden strategiseminaret udsendes en debatpublikation, som blandt andet skal bidrage til diskussionerne på seminaret. Du kan læse mere om strategiseminaret og arbejdet med strategien i materialet til højre på denne side.

Praktiske oplysninger

Deltagelse er gratis.

Sted: Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1260 København K
Tid: Onsdag d. 7. maj 2008, kl. 9.00 – 15.00
Tilmelding: Tilmelding sker ved at downloade blanketten til højre på denne side, udfylde den og sende den pr. e-mail til senest onsdag den 23. april.

Yderligere information fås ved henvendelse til:

Jesper Rasch, e-mail: , Tlf: 3544 6223
Tobias Hillestrøm, e-mail: , Tlf: 3544 6233


Program for dagen


Ordstyrer: Kontorchef Thomas Alslev Christensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

08.30 – 09.00 Registrering og ankomst

09.00 – 09.10 Hvorfor innovation i den offentlige sektor? Indledning v/ videnskabsminister Helge Sander

09.10 – 09.20 Hvordan får du indflydelse på strategien?
Dagens program, baggrund for initiativet mv. v/ formand for Rådet for Teknologi og Innovation Lars Mikkelgaard-Jensen

09.20 – 09.40 Innovation i den offentlige sektor: Muligheder og begrænsninger v/ professor Eva Sørensen, RUC

09.40 – 10.00 Innovationsledelse i den offentlige sektor v/ innovationschef Christian Bason, MindLab, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesmin., Skattemin.

10.00 – 10.15 Case 1: Eksempel på et offentligt innovationsprojekt

10.15 – 10.30 Case 2

10.30 – 10.45 Kaffepause

10.45 – 12.00 Workshop
Deltagerne går i workshops og påbegynder drøftelserne inden  for det område som workshoppen vedrører. Drøftelserne fore går med udgangspunkt i workshopbeskrivelserne. 

12.00 – 12.45 Frokost

12.45 – 14.00 Workshop
Deltagerne tager hul på sidst del af workshopdrøftelserne

14.00 – 14.15 Kaffepause

14.15 – 15.15  Præsentation og debat af de enkelte workshops arbejde.
Hver af de fire workshopgrupper præsenterer deres resultat af drøftelserne for de øvrige deltagere. Debat i plenum på baggrund af workshopgruppernes præsentationer.

15.15 – 15.25 Opsamling v/ vicedirektør Hans Müller Pedersen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen