Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Kursus: Sådan forhandler, leder og administrerer du en FP7-kontrakt

23. oktober 2008 kl. 09:00-16:00

Dato: 23.10.2008

Sted: Eigtveds Pakhus - lokale II, Asiatisk Plads 2 G, 1448 København K

Ansøgningen er kommet igennem EU's nåleøje. Bliv rustet til at forhandle kontrakten på plads med EU. Kurset holdes den 23. oktober 2008 kl. 09:00-16:00 i Eigtveds Pakhus i København. Undervisningen er på engelsk

Kurset henvender sig til

  • Projektkoordinatorer
  • Administrativt personale
  • Projektpartnere.

Hvorfor deltage?

  • Fordi ansøgningen til EU's 7. rammeprogram er indsendt eller er på vej til at blive sendt ind. Og dit næste skridt bliver at forhandle en kontrakt på plads med Europa-Kommissionen
  • Fordi du opnår viden om og færdigheder i at håndtere de administrative, ledelsesmæssige, finansielle og juridiske aspekter af et projekt.

Form

Kurset veksler mellem oplæg af kursuslederen og praktiske øvelser. Undervisningen og dialogen foregår på engelsk.

Udbytte

Efter kurset har du fået:
  • Overblik over en FP7-kontrakt og dens cyklus
  • Viden om hvordan du håndterer bureaukratiet vedr. FP7-kontrakter
  • Indblik i økonomistyring af et FP7-projekt
  • Færdigheder i at lede et FP7-projekt 
  • Indblik i hvordan du samarbejder med Europa-Kommissionen
  • Indblik i hvordan du forhandler en kontrakt med EU - med særligt fokus på potentielle problemer i forbindelse med forhandlingen
  • Viden om modelkontrakt, projektkontrakt, konsortieaftale samt juridiske kategorier for kontrahenter
  • Viden om pengestrømme, cost statements og revision
  • Viden om rapportering til EU.

Trin

3

Tid og sted

23. oktober 2008 kl. 9.00-16.00

Eigtveds Pakhus - lokale II
Asiatisk Plads 2 G
1448 København K

Pris

3.000 kr.

Betaling

Vi udsender en faktura før kurset.

Kursusleder

Dr. Sean McCarthy, Hyperion, har deltaget i over 150 EU-ansøgninger, over 50 kontrakter og har været koordinator for 16 af disse. Han har også fungeret som evaluator i otte forskellige EU-programmer. Nu er Sean McCarthy´s indsats koncentreret om kursusvirksomhed og rådgivning. Flere end 25.000 forskere har deltaget i hans kurser i over 230 forskningscentre i 27 lande. EuroCenter har i flere år med succes arrangeret hans kurser i Danmark.

Tilmelding

Tilmelding skal ske til EuroCenter via e-post på  senest en uge før kurset.

Angiv venligst i e-mailen:

  • navn
  • virksomhed/forskningsinstitution/brancheorganisation
  • adresse
  • telefon
  • e-mail
  • EAN- eller CVR-nummer
  • navn og dato på kurset. 

Fristen for framelding er 14 dage før kurset. Efter denne dato er det ikke muligt at framelde sig kurset uden at tabe kursusgebyret. Bliver du forhindret i at deltage er du velkommen til at sende en kollega i stedet.