Informationsmøde i København om EU-støtte til IKT-projekter
EU afsætter 6 mia. kroner til forskning og udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Hør om mulighederne på informationsmøde på IT-Universitetet i København den 9. december 2008.
Dato: 09.12.2008
Sted: IT-Universitet i København, Auditorie 4, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
Mød op og hør eksperterne fra Europa-Kommissionen, erfarne evaluatorer, virksomheder og EuroCenter dele deres viden, erfaringer og praktiske tips om at søge EU’s IKT-program.
Fokus
Møderne sætter fokus på det nye arbejdsprogram og især på mulighederne i den aktuelle indkaldelse. Arbejdsprogrammet og indkaldelsen blev offentliggjort den 19. november 2008.
Den aktuelle indkaldelse (Call 4) dækker et bredt spektrum af F&U-projekter inden for IKT, har et budget på cirka 6 mia. kroner og har deadline den 1. april 2009.
Udbytte
På informationsmøderne får du viden og overblik over blandt andet:
• De aktuelle muligheder inden for IKT-programmet – hvilke krav stilles?
• Gode råd fra erfarne evaluatorer af ansøgninger til IKT-programmet – Hvad er forskellen på succes og fiasko?
• Udvalgte virksomheders perspektiv på at være deltager i et EU-finansieret IKT projekt – Hvordan og hvorfor deltage?
• EuroCenters rådgivning og støtte.
Målgruppe
• Virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter og offentlige myndigheder m.m med interesse for internationale projekter inden for informations- og kommunikationsteknologi
• Brancheorganisationer, rådgivere og andre der ønsker at være opdateret om emnet med henblik på videreformidling til medlemmer og kunder.
Arrangør
Informationsmødet er arrangeret i et samarbejde mellem EuroCenter og Dansk Industri/ITEK.
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage i informationsmødet, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig via eller 3544 6240 senest fredag den 5. december 2008. Skriv venligst "Informationsmøde i København om EU-støtte til IKT-projekter" i emnefeltet og angiv for alle tilmeldte:
• navn
• virksomhed/institution
• adresse
• e-mail.
Kontaktoplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte fuldmægtig Christian Holstein, tlf. 3544 6295 eller e-mail: .




