- der er brug for flere medarbejdere
- at kapitalindskudene er for små
- jeg bliver udvandet
- der er mange administrative barrierer
- der er for korte tidsfrister
- der er for mange krav fra investorerne."
Iværksætteren
På denne side har vi forsøgt at gengive en arbejdsgruppes ideer og forslag vedr. en fiktiv person ('iværksætteren')
På denne side har vi forsøgt at gengive en arbejdsgruppes ideer og forslag vedr. en fiktiv person ('iværksætteren'), der kan have stor betydning for innovation dansk erhvervsliv. Arbejdsgruppen ideer og forslag har efterfølgende dannet grundlag for udarbejdelsen af handlingsplanen 'InnovationDanmark 2007-2010'.'
Get the Flash Player to see this player.
I videoen præsenterer Peter Abel Nielsen, Teknologisk Innovation A/S, en idé fra arbejdsgruppen.
Rune
Jeg er 41 år, cand. scient. og driver en virksomhed, der udvikler nye metoder inden for biotech. Virksomhedens ledelse består af en administrerende direktør og mig, der er videnskabelig direktør. Derudover har vi ansat et lille hold af biologer, teknikere og biokemikere. Virksomheden ligger i en forskerpark, hvor der er gode muligheder for sparring med andre lignende firmaer.Mine værdier er bæredygtighed, ærlighed og samfundsrelevans.Behov
- at arbejde sammen med forretningsfolk og at kunne gøre mig forståelig over for dem
- at man kan søge større beløb
- en partner der kan kommercialisere
- et hospital der vil gå ind i projektet.
Ideer
Flere instrumenter og øget fleksibilitet i innovationsmiljøerneDer skal skabes flere instrumenter og øget fleksibilitet inden for rammerne af innovationsmiljøordningen, så det bliver mere attraktivt at tiltrække privat kapital til Runes virksomhed.
Proof-of-concept midler til private iværksættere
Der skal etableres en proof of concept-ordning og en proof of technologyordning for private iværksættere, fx igennem innovationsmiljøerne eller andre lignende mekanismer.
Skattefradrag/udskydelse af skat
Der skal være skattefradrag til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i iværksættervirksomheder, eller skattefrihed for de første årsværk, man er ansat i en iværksættervirksomhed. Eller skat på investeringer i iværksættervirksomheder kan udskydes. Private investorer skal først betale skat, når/hvis deres investeringer giver afkast.
Staten tager en del af risikoen, men samtidigt får investorer et incitament til at placere deres frie midler i iværksættervirksomheder.
Rådgivning og netværksopbygning
Der skal etableres et rådgivningsteam med forskellige kompetencer omkring iværksætterne med henblik på vækst i virksomhederne, herunder privat mentorstøtte. Der skal være bedre muligheder for videndeling mellem iværksættere i samme ’område’ og mellem innovative iværksættere og folk med forretningsforståelse.
Afklaringsværktøj
Udvikling af et spil eller afklaringsværktøj for iværksættere med henblik på at klarlægge iværksætterens kompetencer og rolle i virksomhedens forskellige udviklingsfaser, fx med udgangspunkt i SWOT-model.
Udvalgte idé
TitelExit og iværksætterdynamik i innovationsmiljøerne.
Hvem er det til?
Iværksættervirksomheder.
Hvem er involveret?
Innovationsmiljøerne, iværksættervirksomhederne, private investorer, dvs. business angels, industrielle partnere, venturekapital etc.
Hvad er det?
Hovedforslaget går ud på at skabe flere instrumenter og øget fleksibilitet inden for rammerne af innovationsmiljøordningen, så det bliver mere attraktivt at tiltrække privat kapital til iværksættervirksomheder.
Forslaget skal give mulighed for, at staten kan sælge sin ejerandel i iværksættervirksomheder til investorer, og samtidig give en tilbagekøbsgaranti på en del af prisen. Staten tager dermed en stor del af risikoen i den private investors investering.
Hvorfor skal det gøres?
Målet er, at innovationsmiljøerne og iværksættervirksomhederne skal have bedre muligheder for at tiltrække private anden/tredje runde investeringer, og dermed undgå ’dødens gab’. Initiativet skal desuden skabe bedre dynamik i kapitalsystemet og sikre, at Videnskabsministeriets investeringer bliver exitet – og kan genanvendes på nye risikovillige investeringer. Desuden vil mulighederne for at få kompetencer ind i investorkredsen – smart kapital – som iværksættervirksomhederne mangler for at udvikle virksomheden, blive bedre.
Hvordan skal det gøres?
Det bliver formodentlig let at få opbakning til ideen blandt investorer – afhængig af den endelige risikoprofil i investeringen og tilbagekøbspligten for staten. Det bliver formodentlig mere svært at ændre det eksisterende regelsæt.
Hvornår skal det gøres?
Så hurtigt som muligt.




