HR-chefen
På denne side har vi forsøgt at gengive en arbejdsgruppes ideer og forslag vedr. en fiktiv person ('HR-chefen')
På denne side har vi forsøgt at gengive en arbejdsgruppes ideer og forslag vedr. en fiktiv person ('HR-chefen'), der kan have stor betydning for innovation dansk erhvervsliv. Arbejdsgruppens ideer og forslag har efterfølgende dannet grundlag for udarbejdelsen af handlingsplanen 'InnovationDanmark 2007-2010'.
Get the Flash Player to see this player.
I videoen præsenterer Per Hartlev, DELTA, en idé fra arbejdsgruppen.
Anette
Jeg er 42 år, bankuddannet med en HD i organisation og ledelse. Jeg arbejder i en stor international teknologibaseret virksomhed som HR-chef og er meget opsat på at sætte innovation på dagsordenen. Hvad angår inspiration, har jeg kun HR-relaterede netværk – det er svært at få tid til mere. Mine værdier er åbenhed, nysgerrighed, behovsorienteret.
Behov
- et fælles sprog med resten af ledergruppen
- større spillerum for eksperimenter
- sammen med ledergruppen at have fokus på innovation
- tid og balance mellem rekruttering og innovation
- kollega-alliancer.
Ideer
Lej et direktionsmedlem
”Lej et direktionsmedlem” er en hjemmeside/portal drevet af Rådet for Teknologi og Innovation med oversigt over ”HR-guruer”, der gerne vil hjælpe virksomheder i deres forandringsprocesser. Samt en række værktøjer, der kan bruges i praksis.
HR som forandringsagent
Der skal udvikles et forandringsværktøj – HR som forandringsagent – samt andre nye HR-værktøjer med relation til innovation. Det drejer sig om værktøjer til ledelsesudvikling, kompetenceudvikling, rekruttering m.v. Der er brug for at engagere ledelsen i innovationsledelse.
Nye netværk
Der skal oprettes et initiativ, der støtter netværk mellem HR-chefer i Anettes situation - personer, som typisk sidder isoleret i hver sin virksomhed. I netværket bør også indgå personer med forretningsorienterede tiltag til HR.
Dokumentation af HR-projekters effekt
Der er behov for værktøjer, der kan dokumentere effekten af HR-instrumenter og projekter, bl.a. i relation til skabelse af innovation og udvikling. Der skal gennemføres et HR-pilot-projekt, som involverer liniechefer bredt. Projektet skal bl.a. visualisere og dokumentere den mulige effekt af kommende HR-projekter.
Udvalgt idé
Titel
Ledelsesdrevet innovation
Hvem er det til?
Virksomheder, der trænger til et innovativt skub. Virksomheder med behov for ledelsesudvikling.
Hvem er involveret?
Ledelser, pulje af ”guruer” både fra Danmark og internationalt, Rådet for Teknologi og Innovation, Dansk Industri, Dansk Erhverv og lignende organisationer.
Hvad er det?
Et forandringsværktøj – HR som forandringsagent. ”Lej et direktionsmedlem” – en hjemmeside/portal drevet af Rådet for Teknologi og Innvoation med oversigt over ”HR-guruer” der gerne vil hjælpe virksomheder i deres forandringsprocesser. Samt en række værktøjer, der kan bruges i praksis.
Hvorfor skal det gøres?
Fordi der skal fokus på innovation og innovationsprocesser i ledelsen af danske virksomheder. HR skal bruges som værktøj og katalysator til at skabe forandringsparathed.
Hvordan skal det gøres?
Konceptet skal markedsføres, og der skal evt. hentes international inspiration til udvikling af værktøjer og koncepter.
Hvornår skal det gøres?
Det kan gøres med det samme.




