Videre til indhold. | Videre til menunavigation

01.01.2011

Lov om forskningsrådgivning m.v.

Bekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010 af lov om forskningsrådgivning m.v.

Forskningsrådgivningsloven er lovgrundlag for:

  • Danmarks Forskningspolitiske Råd som alene har en rådgivningsfunktion, har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning til gavn for samfundet. Rådet har ansvar for at give ministeren for videnskab, teknologi og udvikling uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning på overordnet niveau, herunder om kommende forskningsbehov, og skal sikre, at rådgivningen inddrager relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser.
  • Det Frie Forskningsråd, herunder bestyrelsen og de faglige forskningsråd har til formål at støtte dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer. Rådet har ansvar for at udvikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal sikre mulighederne for nybrud i forskningen i koordination med det øvrige forskningssystem
  • Det Strategiske Forskningsråd, herunder bestyrelsen og en række programkomitéer har til formål at støtte dansk forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder, herunder initiativer, der er afgrænset efter deres indhold. Rådet har ansvar for at bidrage til et øget samspil mellem offentlig og privat forskning og skal aktivt søge at synliggøre egne strategiske forskningsindsatser for relevante private aktører med henblik på at tiltrække midler fra fonde og virksomheder til samfinansierede forskningsprojekter
  • Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har til opgave at behandle sager vedrørende videnskabelig uredelighed, der rejses ved anmeldelse, og som har betydning for:

    forskning udført i Danmark, forskning udført af personer med ansættelse i Danmark eller forskning udført med dansk offentlig støtte.