Videre til indhold | Videre til menunavigation

Tilskud til at forberede et FP7-projekt

Der er tre ordninger, som støtter danske ansøgere af midler fra EU's rammeprogram for forskning (FP7) økonomisk. Desuden kan koordinatorer fra Danmark søge støtte til perioden fra et projekt er godkendt, til kontrakten er i hus. EuroCenter rådgiver og informerer om alle fire ordninger.

SMV'er kan via ordningen få medfinansieret deres arbejde med at forberede og skrive en EU-ansøgning til FP7. Der er ansøgningsfrist ca. seks gange om året. Pengene kommer fra Rådet for Teknologi og Udvikling, men tildeles gennem EuroCenter.

  • START-midler – fortrinsvis til offentligt ansatte forskere

Forskere kan muligvis få medfinansieret arbejdet med at forberede en ansøgning til FP7 eller andre internationale forskningsmidler. Pengene kan søges hos nogle af de frie forskningsråd.

Større netværk bestående af offentlige og private aktører, der dannes for at forberede en ansøgning til og koordinere danske deltagelse i nuværende og kommende større EU-programmer, kan søge om medfinansiering fra Det Strategiske Forskningsråd.

Når et projekt har modtaget tilbud fra EU, skal projektets koordinator forhandle den endelige tilskudsaftale med Europa-Kommissionen. 

Koordinatorpuljen imødekommer nogle af de omkostninger, der er forbundet med at være koordinator, ved at støtte koordinatorer i Danmark, mens de forhandler med Europa-Kommissionen.

Foreløbig løber puljen til og med 2010.