Adgang til den mest avancerede forskningsinfrastruktur udgør en stadig vigtigere forudsætning for videnskabelige og teknologiske landvindinger og for uddannelsen af nye forskere.
Derfor indgår det også i regeringens globaliseringsstrategi at øge investeringerne i forskningsinfrastruktur, så der skabes de bedste rammer for udviklingen af dansk forskning.
Forskningsinfrastruktur anvendes på samtlige videnskabelige hovedområder og omfatter en bred vifte af avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre værktøjer og faciliteter, der er nødvendige for forskningsprocessen.
Definition af forskningsinfrastruktur
Inspireret af EU-Kommissionen er forskningsinfrastruktur: "faciliteter og ressourcer, der leverer væsentlige ydelser til det offentlige og private forskersamfund. Forskningsinfrastruktur kan være en enkelt ressource på et enkelt sted, et net af distribuerede ressourcer, herunder infrastruktur baseret på en arkitektur af 'grid'-typen eller virtuel, hvor tjenesten leveres elektronisk".
Hidtil har forskningsinfrastruktur i høj grad været tænkt i naturvidenskabelige termer, men nu vil alle fagområder blive inddraget:
- På de naturvidenskabelige og tekniske områder kan det være instrumentcentre o.l.
- På det sundhedsvidenskabelige område kan det eksempelvis være PET-scannere, men også forskellige registre.
- For humaniora kan der være tale om museer, samlinger, biblioteker, databaser, surveys, lingvistisk korpora, citations indekser etc.
- For samfundsvidenskabelig forskning er eksempler registre, databaser etc.
Endvidere findes der områder, hvor forskningsinfrastrukturen går på tværs af to eller flere af fagområderne.
