Spørgsmål og svar om den bibliometriske forskningsindikator
Hvad er den bibliometriske forskningsindikator?
Den bibliometriske forskningsindikator er en metode til at opgøre og måle videnskabelig publiceringsaktivitet. Publiceringskanalerne er krumtappen i forskernes publiceringsaktiviteter, og indikatoren bygger derfor på såkaldte autoritetslister over tidsskrifter og forlag. Indikatoren indgår i den nye finansieringsmodel til fordeling af en del af universiteternes basismidler. Desuden skal indikatoren være med til at motivere forskere inden for alle områder til at udgive i de mest anerkendte og mest prestigefyldte udgivelseskanaler.
Hvem bestemmer, hvad der er mest anerkendt og prestigefyldt?
Det har været meget vigtigt i udviklingen af indikatoren, at den forankres så bredt som muligt på universiteterne og blandt forskerne. Det er forskerne selv, der bedst ved, hvad der er de vigtigste tidsskrifter og forlag inden for deres fagområde. Derfor er der oprettet 68 faggrupper bestående af ca. 350 forskere, som har indstillet forslag til de vigtigste dele af indikatoren – listerne over tidsskrifter og forlag.
Hvad har de konkret lavet?
Forskerne har vurderet ca. 20.000 forskellige tidsskrifter og en mindre række forlag til at være med på autoritetslisterne og har desuden nomineret tidsskrifterne til to niveauer. Dermed har forskerne været med til at bestemme hvilke tidsskrifter, der skal rangeres højest inden for deres fagområde.
Har man nu én gang for alle afgjort, hvilke tidsskrifter og forlag, der er verdens mest anerkendte og prestigefyldte?
Nej. Listerne skal opdateres hvert år, så nye tidsskrifter og forlag og evt. nye fagområder hurtigt bliver optaget og udløser point til universiteterne. Indikatoren vil blive udviklet løbende, og der er allerede i år sat et større udviklingsarbejde i gang, der skal sikre, at vi hele tiden har et opdateret og forbedret grundlag. Listerne vil også fremover blive udformet på baggrund af faggruppernes egne indmeldinger.
Hvilken effekt vil man se af den bibliometriske forskningsindikator?
Forskerne vil forhåbentlig blive mere bevidste om at publicere i de bedste tidsskrifter og på de bedste forlag. I Norge, hvor man har haft en lignende model i flere år, viser det sig, at antallet af publikationer samlet set er øget markant - både på det normale niveau (niveau 1) og på det høje niveau (niveau 2). Det er et udtryk for, at en indikator som den bibliometriske forskningsindikator virker efter hensigten. Sammen med andre faktorer er den et væsentligt bidrag til at fremme forskningens betydning og gennemslagskraft i verden. Og som en vigtig sidegevinst får vi et system, der giver et hidtil uset overblik over al dansk forskning.
